Hulfodsenen er en kraftig sene der udspringer fra hælknoglen og breder sig ud og hæfter på alle tæerne. Senestrøget på indersiden er det kraftigste. 

Senen er en vigtig stødabsorberende struktur i foden og den er med til at opretholde svangbuen i foden. Den er en vigtig struktur når man afvikler et skridt og fungerer nærmest som en elastik når man sætter fra.

Fejlagtigt er tilstanden i mange år blevet kaldt hælspore dan man troede at smerterne skyldtes den knogletap der kan dannes der hvor hulfodssenen hæfter på hælknoglen. Andre almindelige betegnelser er fascitis plantaris og plantar fasciopati. 

De aktiviteter der udløser irritation af hulfodssenen er ofte de samme som ved irritation af akillessenen da hulfodssenen er en funktionel forlængelse af akillessenen.

Årsag:

Tilstanden ses ofte hos løbere og mennesker der står og går meget. Det kan eksempelvis være håndværkere og folk der arbejder på lager eller køkken.  Der er også en del der tyder på at vægt og fodstilling kan spille en rolle i forhold til at udvikle irriteret hulfodssene. 

Symptomer:

Smerterne kommer ofte snigende og starter med primært at være til stede fra morgenstunden med igangsætningsbesvær. Generne forsvinder når man er i gang og kommer så igen sidst på dagen når man er i ro. Når tilstanden udvikler sig kan man opleve at have ondt når man står og forværring af smerterne når man er i aktivitet. Mange vil opleve at man de første par minutter om morgenen er nødt til at gå på tæer fordi det gør ondt at lægge vægt på hælen.

Smerterne er typisk lokaliseret på indersiden af hælknoglen og strække sig et par centimeter ud i svangen. 

Behandling:

Tilstanden er svær at komme til livs og mange døjer med det i måneder til år i svingende intensitet. 

Ofte vil reduktion af belastning i en periode være medvirkende til reduktion af gener. Derudover kan der være effekt af udspænding af svangsenen og akillessene, indlægssåler i skoene, optapening af anklen, massage af svangsenen. Der kan ogå påbegyndes styrketræning af de omkringliggende muskler i foden. 

Typisk vil det være flere af ovenstående tiltag der medvirker til reduktion af generne.