Indre springhofte
Har du klikfornemmelse og smerter dybt i lysken så kan det være du lider af indre springhofte.
Gode råd og behandling af indre springhofte hos Hasselager Fysioterapi.
Den dybe hoftebøjer (Iliopsoas) består af to muskler. Psoas musklen udspringer fra lændehvirvlerne, og Iliacus musklen udspringer fra hoftebenets inderside. De to muskler smelter sammen og hæfter begge på lårbenets inderside (trochanter minor). Iliopsoas er hofteleddets stærkeste bøjemuskel. Ved gentagne overbelastninger kan muskelsenen blive irriteret eller inflammeret, hvorved den kan hæve op og ved visse bevægelser smutte hen over et af knoglefremspringene ved bækken eller hofteled.
Har du lyskesmerter og tegn på indre springhofte? Her er hvad du selv kan gøre:
- Aflastning i kortere eller længere tid fra de aktiviteter der fremprovokerer klik og smerter.
- Tilpasning af træningsmængde og intensitet, så irritationen af senen falder til ro.
- Udspænding af stram og iiriteret muskulatur, primært iliopsoas.
- Styrketræningsprogram så du undgår tilbagefald.
I meget lette tilfælde med kun minimal ømhed kræves ikke nødvendigvis behandling. Her kan du måske nøjes med at aflaste en kortere periode og undgå smerteudløsende aktiviteter.
Ved mere udtalte smerter eller manglende fremgang kan det være en ide at se lidt mere struktureret på hvilke årsager der er til generne. Det kan være korte og stramme muskler eller nedsat styrke og stabilitet omkring bækkenet. For at forebygge tilbagefald, er det vigtigt at være stærk, stabil og velkoordineret omkring bækkenet. Derfor vil det være en god ide at få et specifikt træningsprogram for intern springhofte så du undgår tilbagefald. Hvis du har tendens til korte og stramme muskler omkring hofte og bækken, kan strækøvelser også være en god idé.
Symptomer på indre springhofte.
- Har du intern springhofte oplever du typisk smerter eller ubehag dybt i lysken, når hoften strækkes fra bøjet position. Der er hyppigt samtidig følelse af smæld eller spring dybt i lysken.
- I nogle tilfælde udvikles betændelse i slimsækken, der ligger mellem senen og skambenet (bursitis iliopectineus). Dette føles som forværring af smerterne, og kan også være tilstede i hvile.
Årsager til indre springhofte
- Når senen smutter hen over knoglefremspringet, fremkaldes de generende symptomer, hvilket kan give ubehag, klik-lyde dybt i lysken og smerter.
- Ved gentagne overbelastninger kan muskelsenen blive irriteret eller inflammeret, hvorved den kan hæve op og ved visse bevægelser smutte hen over et af knoglefremspringene ved bækken eller hofteled.
Hvad kan du forvente hos os:
- Hos Hasselager Fysioterapi vil du modtage grundig og effektiv behandling af din indre springhofte. Vi er specialister i hoftesmerter, så du vil altid modtage kompetent vejledning i øvelser og relevant behandling. Klinikken er beliggende i det sydlige Aarhus. Vi har gratis parkering.