Skader i fod og ankel
Foden er skabt til belastning. Den er skabt til alle slags underlag og skabt til at stødabsorbere og tilpasse sig så du kan gå på stranden, i skoven og på asfalt uden at du mister balancen. Du kan løbe og hoppe. Det kræver at foden tilpasser sig underlaget og på én gang er fleksibel, stabil, blød og stærk.
Skader i fod og ankel
Anklen og foden er et kompliceret samspil af mange led, muskler, sener og ledbånd. Ankelleddet stabiliseres af en ledkapsel, indvendigt af et bredt, vifteformet ledbånd og 3 udvendige ledbånd. For- og bagtil er der også forstærkninger med ledbånd. De omkringliggende sener er ofte omgivet af seneskeder og bundet til knoglerne med små bindevævsstrøg. Ledbåndene stabiliserer fodleddet, specielt ved vrid, løb med retningsskift.
Foden består af i alt 26 knogler og mange ledbånd og muskler.
Foden er skabt til belastning. Den er skabt til alle slags underlag og skabt til at stødabsorbere og tilpasse sig så du kan gå på stranden, i skoven og på asfalt uden at du mister balancen. Du kan løbe og hoppe. Det kræver at foden tilpasser sig underlaget og på én gang er fleksibel, stabil, blød og stærk. Alle muskler, led og ledbånd skal arbejde sammen og fungere optimalt, for hvis blot én muskel eller ét led giver smerter, risikerer du at overbelaste kroppen og få ondt i ankel, knæ, hofte eller ryg.
Når du får en skader i fod og ankel, opstår der ofte hævelse og irritation i det skadede område. Denne tilstand kan ofte medvirke til at anklen og foden efterfølgende føles ustabil. Muskler og ledbånd fungerer måske ikke optimalt på grund af skaden. Genoptræning af styrken efter skader i fod og ankel og stabilitetstræning omkring leddene, sørger for at foden og anklens stabiliserende muskler arbejder optimalt og derved fjerner og forebygger nye skader i fod og ankel. Hos Hasselager Fysioterapi vil du altid modtage en grundig undersøgelse af din fod- eller ankelskade og ud fra undersøgelsen lægger vi en plan for behandlingen og din genoptræning.
En forstuvning af ankelleddet er en af de hyppigste skader i fod og ankel og er almindelig i de fleste sportsgrene, men især i fodbold, håndbold, volleyball og basketball ses skaden. Skaden opstår når foden vrikker rundt, således ledbåndene bliver overstrakt og/eller brister. Oftest vil det være ledbånd og muskler på ydersiden af ankel og fod der bliver skadede. I lette tilfælde tales om forstrækning og i svære tilfælde ser man hel eller delvis overrivning af de udvendige ledbånd. Læs mere om ankelforstuvning på linket til højre.
Irriteret hulfodssene, fascitis plantaris, hælspore. Kært barn har mange navne. Tilstanden er svær at komme til livs og mange døjer med det i måneder til år i svingende intensitet. Ofte vil reduktion af belastning i en periode være medvirkende til reduktion af gener. Derudover kan der være effekt af udspænding af svangsenen og akillessene, indlægssåler i skoene, optapening af fod og ankel, massage af svangsenen. Der kan også påbegyndes styrketræning af de omkringliggende muskler i foden. Typisk vil det være flere af ovenstående tiltag der medvirker til reduktion af generne.
En anden hyppig årsag til skader i fod og ankel, er Mb Severs. Dette er en smertefuld tilstand hos børn særlig aktive børn i alderen 10-15 år. Tilstanden skyldes irritation af vækstzonen i hælknoglen på grund af overbelastning.
Hos Hasselager Fysioterapi har vi stor erfaring med vejledning og behandling når dit barn har Mb Sever. Vi er også uddannede og rutinerede i tilpasning af indlægssåler til Mb Sever. Dit barn vil derfor altid modtage professionel og kompetent vejledning i øvelser og relevant behandling af smerterne i hælen.
I klinikken ser vi også mange patienter med smerter fra akillessenen og dennes hæfte. Dette er en hyppig tilstand hos løbere men ses også hos andre idrætsudøvere. Hvis du har et arbejde hvor du er meget på benene kan du også udvikle betændelse i akillessenen. Ofte vil symptomerne tiltage over tid. I starten vil du ofte opleve igangsætningsbesvær, hvorefter generne vil aftage når man er blevet varm. Efter belastningen vil du så typisk opleve en forværring igen når du er blevet kold. Der vil være udtalt ømhed når man klemmer om senen.
Vi er specialister i skader i fod og ankel og Sune har i flere år arbejdet med denne type skader på Regionshospitalet i Silkeborg. Du kan derfor trygt booke en tid til undersøgelse af din fod og ankel hos os.