fbpx

Lændesmerter

Lændesmerter defineres som smerter eller ubehag i ryggen mellem de nederste ribben og det nederste af balderne. De kan opstå pludseligt eller gradvist, og smerterne kan variere fra ganske lette til meget stærke. Lændesmerter kaldes også for hold i ryggen, ondt i ryggen, hekseskud, facetsyndrom, lumbago eller blot lændesmerter. Kortvarige eller nyopståede lændesmerter kaldes ofte akutte lændesmerter, mens lændesmerter der varer længere end 3 måneder ofte kaldes kroniske.

Lændesmerter er meget almindelige og skyldes næsten aldrig en alvorlig sygdom. 80-90 % af alle lændesmerter er uspecifikke og kan trænes væk. 10 % skyldes discusplolabs eller forsnævring af nerverodskanalen. De sidste få procent skyldes andre tilstande i ryggen. De fleste mennesker vil opleve lændesmerter i løbet af deres levetid, og påvirkningen af den daglige funktion er størst midt i arbejdslivet. Hos mange er lændesmerter et tilbagevendende symptom, og de fleste vil opleve flere episoder med kortere eller længere mellemværende perioder med få eller ingen gener. Meget få oplever konstante, stærke smerter i længere tid.

Lændesmerter stammer oftest fra ryggens muskler, led og nerver. De kaldes ofte for uspecifikke eller funktionsbetingede. Mange faktorer har indflydelse på, om man er i større risiko for at få lændesmerter, herunder dårlig fysisk form, psykisk belastning, tungt fysisk arbejde, rygning, overvægt, andre sygdomme som slidgigt, sukkersyge og hjerte-kar sygdomme.

Symptomerne på lændesmerter er stivhed i ryggen og spændt muskulatur i den nederste del af ryggen. Ved stærke smerter kan ryggen hælde fremover og til en af siderne (afværgeholdning). Sommetider oplever man, at lændesmerter er ledsaget af en sovende, stikkende eller snurrende fornemmelse i ryg, balder eller ben.

En stærk ryg uden smerter er vigtig for vores evne til at fungere i det daglige. Når ryggen svigter, bliver vi hurtigt hjælpeløse og betydeligt hæmmet i vores daglige virke. Nedenstående er forslag hvad du selv skal være opmærksom på.

Undgå at ligge i sengen, og hvis det er nødvendigt, skal du undgå at ligge for lang tid i sengen. Maksimum er 1-2 dage i forbindelse med de mest intense smerter. Sengeleje svækker muskulaturen og forsinker helingen

Tidlig aktivitet er vigtig. Du bør genoptage dine normale aktiviteter så tidligt som muligt, selv om det fortsat gør ondt. Flere gåture i løbet af dagen kan være første skridt på vejen til få det bedre. Dette er vigtigt med rolig aktivitet for at forhindre, at ryggen bliver helt stiv. Man ved at jo tidligere du kommer i aktivitet, jo hurtigere bliver du rask. Du bør forsøge at komme tilbage i arbejdet så snart som muligt, selv om du fortsat har smerter i ryggen

Træning er vigtig, når de akutte gener er ovre. Træningen bør bestå af en generel træning af konditionen og øvelser for at styrke mave- og rygmuskler. Træningen fører til forbedret blodstrømning i muskler og sener og derved bedre reparationsevne. Selv hos en person med kroniske ryggener er det vigtigt at være aktiv.

Efter en grundig undersøgelse af din ryg og en snak om hvordan og hvor meget du belaster det, vil vi sammen lægge en plan for træning og behandling. Behandlingen vil typisk være vejledning i øvelser, manuel behandling afhængig af generne og vejledning i forebyggelse fremover