Smerter i knæet og knæskader kan have mange årsager. Knæet er et stort led og
det udsættes dagligt for store og tunge belastninger. I knæleddet findes
knogle og brusk, ledhinder, menisker, ledbånd og slimsække

Forreste korsbåndsskader.

Forreste korsbåndsskade er en hyppig skade hos sportsaktive mennesker. I
Danmark opereres ca 2500 om året for overrevet forreste korsbånd og mange
flere diagnosticeres med skaden uden at blive opereret.

Hyppigheden af forreste korsbåndsskader er 3-6 gange større hos kvinder end
hos mænd uden at man helt kender årsagen til dette.

Uanset om man bliver opereret eller ej skal man igennem et langt
genoptræningsforløb for at knæet bliver stærkt og stabilt igen. Efter en
operation skal du genoptræne i ca 12 måneder. Uden operation, kan du nøjes med
ca 6 måneder.

Korsbåndsanatomi:

Forreste korsbånd er et ledbånd der sidder inde i knæleddet. Det udspringer
fra bagsiden af den udvendige lårbenskno og hæfter foran på indersiden af
underbensknoglen. Forreste korsbånd krydser bagerste korsbånd så de skaber
stabilitet i hver sin retning.

Det er sjældent at få en bagerste korsbåndsskade.

Forreste korsbånd er beskrevet som bestående af to ”bundter”. Et bagerste
udvendigt bundt og et forreste indvendigt bundt. De to bundter er begge to med
til at sikre stabiliteten i knæet men er stramme og slappe på forskellige
tidspunkter, afhængigt af hvor bøjet og strakt knæet er.

Meniskene er to halvmåne formede bruskskiver i knæet. Sammen med korsbåndene,
de udvendige sideledbånd og musklerne, sikrer de stabiliteten i knæet når vi
belaster knæet.

Nogle gange er det kun korsbåndet der rives over men i mange tilfælde ser man
også meniskskader, sideledbåndsskader, brusk- og knogleskader.

 

 

Hvad sker der ved en forreste korsbåndsskade:

Bristning af forreste korsbånd rammer primært yngre, idrætsaktive mennesker. I
80 % af tilfældene er det uden kontakt til en modspiller. Typisk vil skaden
ske i forbindelse med en opbremsning og retningsskiftsbevægelse hvor
underbenet står fast i forhold til lårbenet og der samtidig sker en
indadrotation af underbenet i forhold til lårbenet.

Skaden vil være ledsaget af et hørbart og/eller mærkbart smæld, efterfulgt af
smerter og kraftig hævelse på grund af blødning fra korsbåndet.

Når hævelsen er aftaget, typisk efter 2-3 uger, vil du typisk opleve nedsat
funktion, nedsat bevægelighed, instabilitet og manglende styring og kraft i
knæet, hvilket gør det svært at være aktiv og dyrke sport.

Forreste korsbåndsskader ses typisk i sportsgrene som fodbold, håndbold,
basketball og ski.

Hvordan ved jeg om jeg har fået en forreste korsbåndsskade? 

Din læge eller fysioterapeut kan ved hjælp af skadesbeskrivelsen og med nogle
simple tests af knæet ofte stille diagnosen ved undersøgelsen af dit knæ. I
langt de fleste tilfælde vil man supplere undersøgelsen med en MR-skanning
som, sammen med undersøgelsen, kan give en ret sikker indikation af om
korsbåndet er revet over og om der er yderligere skader i knæet.

Operation eller ikke operation? 

Hvis det kun drejer sig om en forreste korsbåndsskade, er der ofte ingen grund
til at skynde sig med en operation. Dels fordi en korsbåndsrekonstruktion (et
nyt korsbånd) i den tidlige fase kan give dårlige resultater på lang sigt. Men
også fordi skaden hos nogle giver så få problemer, at de kan klare sig med
genoptræning og derfor ikke behøver operation.

I de tilfælde hvor knæet fortsat er instabilt til trods for genoptræning, er
det en mulighed at foretage en korsbåndsrekonstruktion, hvor man ved
operationen erstatter det gamle korsbånd med et nyt. Typisk vil man tage en
sene fra baglåret eller noget af knæskalssenen og bruge som erstatning for
korsbåndet.

Se video her om hvordan man opererer:

Behandling af en korsbåndsskade kan altså være både operativ og ikke-operativ,
men for nuværende er der ikke forskning der peger på at det ene er bedre end
det andet, men opfattelsen hos mange kirurger i DK er at hvis du vil tilbage
til sport med retningsskift, hop og opbremsninger rådes man til at få
rekonstrueret korsbåndet.

Man anbefaler altid en periode med genoptræning inden operationen og efter
operationen skal du genoptræne i minimum et år før du igen kan vende tilbage
til sport med retningsskift og hop/landinger.

Generelt er følgende anbefalinger gældende når du har fået et nyt forreste
korsbånd, men kan selvfølgelig variere, afhængigt af din knæfunktion.
Genoptagelsen af idrætsaktiviteter bør altid ske i samråd med din
fysioterapeut. 

Tidligst efter 2 uger: Motionscykel med lav belastning Tidligst efter 4 uger: Almindelig cykel og crawlsvømning (sårene skal være helede) Tidligst efter 3 måneder: Brystsvømning og indendørs løb ( jævnt underlag, korte ture, langsomt) Tidligst efter 3 måneder: Ridning. Tidligst efter 4 måneder: Udendørs løb. Tidligst efter 6 måneder Let belastende sport uden drejebevægelser omkring knæet. Tidligst efter 9 måneder: Deltage i træningen med drejebevægelser i knæet. Du optrapper gradvist mængden Det anbefales at du træner 100 % i en måned før deltagelse i kamp. Du bør tidligst spille kamp efter 1 år.

Effekt på fornemmelsen af løshed:

Genoptræning, operation, genoptræning	Genoptræning-ingen operation
Operationen vil øge fornemmelsen af stabilitet i knæet under forudsætning af, at genoptræningen gennemføres.	For at kompensere for løsheden er det nødvendigt at opbygge en god muskelstyrke omkring knæet. Det betyder, at man skal tænke knætræning ind i sit liv fremover. Træningen hjælper kun, hvis man laver den.

Effekt på almindelige dagligdags aktiviteter:

Genoptræning-operation-genoptræning	Genoptræning-ingen operation
I den første uge efter operation er der behov for at nogen kan hjælpe. Smerter må forventes den først tid efter operationen. Midlertidig begrænset huslig aktivitet og havearbejde. Du kan ikke køre bil i minimum 2 uger efter operationen eller cykle 4 uger efter operationen. Risiko for vægtøgning og nedtrykthed pga. fravær fra vanlig sportslig aktivitet.	Huslig aktivitet og havearbejde har ingen begrænsninger, og må udføres i det omfang knæet kan holde til. Køre bil og cykle afpasses af knæets tilstand.

Effekt på sportsaktiviteter:

Genoptræning-operation-genoptræning

Genoptræning-ingen operation

Der er muligvis en større chance for at kunne dyrke kontaktsport (fodbold, håndbold, basket ol.). Der vil være en længere pause fra sport efter operationen (op til 1 år). Du kan have kortere løbeture efter 4 måneder. Kun 55% opererede vender tilbage til konkurrencesport på tidligere niveau 80 % vender tilbage til en eller anden form for sportsaktivitet efter operation, men på lavere niveau end tidligere. Hvis du vender tilbage til fodbold er risikoen for en ny knæskade 80 % og risikoen for en ny korsbåndsskade er 20 %.

I Danmark fraråder kirurger at dyrke kontaktsport, da de vurderer at der vil være stor risiko for at pådrage sig andre store skader i knæet. Kortere pause fra anden sport (løb, cykling, svømning, dans ol.) Du må gerne løbe kortere løbeture under hele genoptræningsforløbet. Efter 2-4 måneder kan længden af løbeturene øges og man kan begynde at dyrke fitness. Træningen skal optrappes gradvist og struktureret over længere tid, før knæet tåler belastninger som mountainbike i skoven, langdistanceløb etc. Det er individuelt hvor lang tid. Du kan forvente at være helt færdig med genoptræning efter 6-8 måneder.

 

Hvis du vælger ikke at blive opereret kan du genoptræne i 6 måneder og
forventeligt opnå næsten normal knæfunktion. Her kan genoptræningen dels op i 3 faser.

Genoptræning efter forreste korsbåndsskade:

Akutte fase: 0-4 uger:

I akutfasen er dit knæ fortsat hævet, du har evt. smerter i knæet ved
belastning, og når du prøver på at bøje eller strække det fuldt. Du har svært
ved at kontrollere dit knæ, føler at det er ustabilt, og måske benytter du
krykkestokke.

Træningsfokus:

• Mindske hævelse og smerter
• Genvinde fuld bevægelse i knæet – både strækning og bøjning
• 
  Mindske tab af muskelstyrke i benet ved at få lårets muskulatur til at
  
  arbejde optimalt.
  

 Rehabiliteringsfasen: 1-4 mdr:

I rehabiliteringsfasen er der minimal hævelse og smerter i knæet og du har
genvunden fuld eller næsten fuld bevægeevne i knæet. Du har nu så godt fat på
dine muskler i benet, at du kan gå uden krykkestokkene på fladt underlag. Dine
muskler i benet, særligt musklen på lårets for- og bagside er svagere, end de
var før skaden, og du kan generelt mærke, at benet føles svagere og bliver
hurtigere udtrættet end det ikke-skadede ben. Din balanceevne i knæet bliver
meget nemt udfordret, og du føler måske at knæet er ustabilt ved lidt mere
krævende aktiviteter, som fx når du går på trapper.

Træningsfokus:

• Genvinde fuld bevægelse i knæet
• Normalisere muskelstyrken i benet
• Optimere evnen til at kontrollere knæet, når du er aktiv

Tilbage til sport: 4-8 mdr:

Chancerne for at kunne træne sig op efter en korsbåndsskade, hvor du har valgt
behandling uden operation, vil være rigtig gode. Erfaringen viser at man kan vende tilbage til mindre stabilitetskrævende aktiviteter , som eksempelvis løb og fitness efter ca. 2-4 måneder.
Træningen skal optrappes gradvist og struktureret over længere tid, før knæet
tåler hårdere belastninger.

Sæt dig realistiske mål:

Uanset om du skal opereres eller ej er det vigtigt at sætte sig mål for
træningen. Du kan have kortsigtede mål, som du skal nå inden for 1 mdr. eller
3 mdr. så du har noget at arbejde hen imod og nogle langsigtede mål som f.eks
at kunne stå på ski om et år.

Jo længere du kommer i din træning jo mere kan du begynde at træne med
momenter, som indgå i dit langsigtede mål. Ved skiløb f.eks skal træningen
bestå af  hop og løb i bakket terræn, på forskelligt underlag og tung
styrketræning.

Det kan være svært at holde motivationen oppe når man skal træne så lang tid.
Du kan derfor eksempelvis gøre følgende for at hjælpe dig selv:

• Tag kontakt til en fysioterapeut der kan hjælpe dig og støtte dig i din
  træning. På den måde får du også hjælp til at gå frem i det rigtige tempo og
  lave de øvelser der er relevante for dig i den fase af genoptræningen som du er i.
• Find en træningsmakker som du mødes fast med i træningscenteret eller et
  andet sted, hvor I kan træne sammen. Hvis det er muligt kan du også
  genoptræne i klubben så du holder kontakten til dine holdkammerater.
• Lav en plan for din træning med din fysioterapeut, eventuelt et skema hvor du har afsat tid til selvtræning, og på sigt din løbe- eller konditionstræning og sportsspecifikke træning. Overhold planen!
• Accepter at du er nødt til at træne i faser. Genoptræning kræver vedholdenhed og hårdt arbejde men undgå at progrediere træningen for hurtigt. Ellers risikerer du at få overbelastningsskader. Kroppen har behov for restitution imellem de hårde træningspas.
  

Håndter den psykiske påvirkning:

Det kan værre psykisk belastende ikke at kunne dyrke sport hvis du tidligere
har været vant til at være aktiv.

Næsten alle med en idrætsskade oplever, at skaden påvirker dem psykisk. Er du engageret, passioneret eller afhængig af din sport, kan skaden have større betydning for, hvordan du har det psykisk. Ofte er det svært at tale med andre om den frustration, sorg og tristhed, der kan opstå, når man er
sat ud af spillet i mange måneder, men det er vigtigt, at du håndterer
det.

Som idrætsskadet er det helt almindeligt at reagere psykisk. Skaden kan
påvirke både dit humør og dit forhold til andre mennesker. Mange af dine
sociale relationer er måske bygget op om din sport så det kræver noget
ekstra af dig at holde dem ved lige hvis du er sat ud af spillet i længere
tid.

Er der fremgang at spore, vil du straks blive gladere og få mere energi,
mens en forværring hurtigt kan gøre dig trist. Et skadesforløb er derfor
ofte præget af op- og nedture.

Når skaden er sket, er næste skridt at håndtere den psykiske påvirkning
bedst muligt. Din personlighed og din måde at håndtere belastninger på har stor betydning
for, hvordan du psykisk oplever dit forløb, men støtte fra dit netværk kan
også have stor indflydelse på, hvordan du håndterer det at være
skadet.

Forsøg at bevare kontakten med dit træningsmiljø, og vær med til det, du
kan. Din prognose for en vellykket tilbagevenden til sport stiger faktisk,
hvis du holder kontakten til træningsmakkere eller trænere. Hvis du
isolerer dig, er der større risiko for, at du oplever tristhed, ensomhed
og modløshed.

Hvad skal jeg vælge?

Når du overvejer om du skal opereres er det værd også at overveje følgende:

• Der er aktuelt ikke forskning der indikerer at operation giver et bedre resultat på knæfunktionen sammenlignet med kun genoptræning.
• Hvis du vender tilbage til sport, især med retningsskift, er der øget risiko for nye knæsvigt, knæskader og senfølger, uanset om du opereres eller ej.
• Uanset om du bliver opereret eller ej, er risikoen for slidgigt (artrose) i knæet øget med 10.
• Har du gennemført et relevant og progredieret træningsregime og til trods for det ikke opnået tilpas styrke og stabilitet i knæet?
• Er du villig til at dedikere > 1 år til genoptræning af dit knæ efter operationen?
• Hvor meget ønsker du at vende tilbage til sport på tidligere niveau? Er du villig til at leve med de risici de er for en ny skade til trods for operation?
  

 

Hvis du ikke ønsker at vende tilbage til tidligere sport og eksempelvis godt
kan leve med ikke at spille fodbold eller håndbold mere, kan man i mange
tilfælde træne sig op til et tilfredsstillende funktionsniveau i knæet så du
ikke behøver at blive opereret. Og som forskning viser, er det ikke helt
entydigt at man ikke kan vende tilbage til håndbold, fodbold etc uden et
korsbånd.

Men om uanset om du vælger genoptræning og operation eller kun genoptræning så
er det uhyre vigtigt for det langsigtede resultat at man er vedholdende og
ihærdig med sin genoptræning. Du må forvente at skulle træne 3-4 x om ugen for
at kunne opnå normal funktion af dit knæ.

Kan man forebygge forreste korsbåndsskader?

Korsbåndsskader kan ikke undgås og der findes ingen metoder der kan forudsige om en person får en korsbåndsskade, ud over at der er en øget risiko hos personer der allerede har haft en skade.

Der er forskning der tyder på at man kan reducere forekomsten af korsbåndskader med 50 % procent ved at lave specifik forebyggende træning.

Neuromuskulær træning (styrke-, plyometrisk- og balancetræning) samt hop og
landingsteknik har stor effekt som forebyggelse af ACL-ruptur, specielt hos
kvinder. Specifik styrketræning af hasemuskulaturen, opvarmning 20 min. og
fokus på compliance kan understøtte og øge effekten af den neuromuskulære
træning og dermed reducere ACL-skader med moderat til stor effekt. Der findes
mange forskellige forebyggende træningsprogrammer, som kan laves inden
træning.

 Referencer:

https://www.physio-network.com/blog/acl-surgery-no-longer-kneeded

Frobell et al. 2010: A randomized trial of treatment for
acute anteriorcruciate ligament tears

Frobell et al 2013: Treatment for acute anterior cruciate
ligament tear: five year outcome of randomised trial

Filbay et al 2017: Delaying ACL reconstruction and treating
with exercise therapy alone may alter prognostic factors for 5-year outcome:
an exploratory analysis of the KANON trial

Grindem et al 2012.: A pair-matched comparison of return to
pivoting sports at 1 year in anterior cruciate ligament-injured patients after
a nonoperative versus an operative treatment course

Kovalak et al. 2018: Is ACL reconstruction a prerequisite for
the patients having recreational sporting activities?

Meuffels et al 2009: Ten year follow-up study comparing
conservative versus operative treatment of anterior cruciate ligament
ruptures. A matched-pair analysis of high level athletes

Van Yperen et al 2018: Twenty-Year Follow-up Study Comparing
Operative Versus Nonoperative Treatment of Anterior Cruciate Ligament Ruptures
in High-Level Athletes

https://www.auh.dk/patientvejledninger/ortopadkirurgi/idrat/korsbandsskade/behandling-uden-operation/traening