fbpx

5 årsager til skinnebensbetændelse.

    Herunder kan du læse mere om symptomer, årsager, hvad du selv kan gøre, og hvordan vi behandler skinnebensbetændelse. 

    Hvad er skinnebensbetændelse?

    Skinnebensbetændelse kaldes også shin splints eller tibial stress-syndrom er betegnelsen for overbelastningsrelaterede smerter i underbenet. Ofte vil smerterne være lokaliseret på  indersiden af skinnebenet, men mange døjer ligeledes med smerter og smertefulde knuder på ydersiden og midten af skinnebenet. Irritationen og overbelastningen opstår i underbenets musklers hæfte på den store underbens knogle,tibia. Ved mange vrid, træk og belastninger irriteteres knogle og senevæv. Ofte ses skinnebensbetændelse hos løbere og idrætsudøvere med mange hop.

    5 Årsager til skinnebensbetændelse:

    • Overbelastning: Hurtig forøgelse af intensitet i træning. Det kan både være hyppighed af træningen eller væsentlig øget belastning i træning. Dette øger risikoen for at strukturerne ikke når at restituere inden næste træningspas og dermed overbelastes.
    • Anatomi: Hulfod, platfod og kalveknæ giver uhensigtsmæssige gang- eller løbemønstre, der øger belastningen på skinnebenet. Ved f.eks. overdreven pronation eller supination af foden er man muligvis mere sårbar for at udvikle denne tilstand.  Ulige benlængde kan føre også føre til uhensigtsmæssig belastning på skinnebenet. 
    • Nedsat styrke: Manglende styrke i muskulaturen omkring hofte og knæ kan føre til uhensigtsmæssige belastninger på fod og underben og føre til skinnebensbetændelse og overbelastningstilstande i fod og ankel
    • Fodtøj: Uhensigtsmæssigt fodtøj, med manglende støtte og stødabsorbering kan øge belastningen på fod, ankel og underben og påsigt øge risikoen for skinnebensbetænselse
    • Træningsunderlag: Træning og løb på hårde overflader som beton, asfalt eller atletikbaner, som øger belastningen på fod og underben. Især hvis du ikke har den fornødne træningserfaring og styrke. 

                                                                                  

    Har du skinnebensbetændelse? Her er 6 ting du selv kan gøre:

    •  Aflastning: Stop eller reducer de aktiviteter, der forværrer dine symptomer i skinnebenene. Dette giver musklerne og senerne tid til at hele og restituere. Aktiviteter der ikke giver smerter, kan du godt fortsætte med.
    • Styrk dine muskler: Styrketræning af musklerne i læggen og foran på skinnebenet og stabilitetstræning af knæ hofter er vigtigt for at undgå ny skade.
    • Individuelt tilpassede såler: Overvej at bruge individuelt tilpassede indlægssåler i dine sko, hvis din fodstilling og biomekanik er en underliggende årsag til problemet. Såler giver hjælp til stabilitet og støtte i foden. Hvis tilstanden er slem, kan såler i mange tilfælde bruges i kortere periode som en del af behandlingen/aflastningen. Du kan læse mere om individuelt tilpassede såler her.
    • Optimering af fodtøj: Brug sko med god støtte, støddæmpning og pasform, der passer til din fods form og de aktiviteter, du deltager i.
    • Gradvis progression af din træning: Når du vender tilbage til dine aktiviteter skal du øge intensitet og mængde gradvist så du undgår at blive overbelastet igen. Du kan læse mere om genoptræning her.
    • Træningsteknik: Se på om der er basis for at optimerer din teknik i relation til din sport. Hvis du ændrer træningsrutiner og indfører nye øvelser, så gør det gradvist.

    Hvad kan du forvente når du booker en tid hos os:

    • Hos Hasselager Fysioterapi og Sportsklinik i det sydlige Aarhus, er vi specialiserede i udredning og behandling af sportsskader og skinnebenssmerter .
    • Grundig og professionel undersøgelse og behandling af din problemstilling.
    • Hjælp til aflastende tiltag så du bedre kan komme i gang med genoptræning.
    • Rådgivning i forhold til opstart af træning, træningsmængde og intensitet.
    • Vi hjælper dig med at finde årsagen til dine smerter og giver dig værktøjerne til at blive smertefri.

    Klinikken er beliggende i Aarhus,  tæt på Stavtrup, Viby og Tranbjerg. Du kommer nemt hertil med bus 1A eller bil og der er gratis parkering.