fbpx

Idrætsskader hos børn

Børn kan også få idrætsskader. Faktisk får de flere og andre typer skader end voksne. Oftest er det overbelastningsskader. Varieret træning, mulighed for restitution, opmærksomhed fra voksne og hurtig indsats er nogle af de råd der kan være med til at forebygge skader hos børn.

I denne artikel vil jeg gennemgå nogle af de mest almindelige idrætsskader hos børn og unge, årsager til  disse og ikke mindst viden om hvordan I forebygger og hvad man kan gøre hvis skaden er sket.

 

Book en tid

Børn får ofte andre skader end voksne.

Idrætsskader hos børn og unge er ofte anderledes end voksnes, da mange af dem er relateret til væksten. I perioden op til og under vækstspurten er der særlig høj risiko for overbelastningsskader i knoglernes vækstzoner. For drenge er det typisk op til 14 års alderen, for piger 12-13 års alderen.

I vækstperioden er kroppen særlig følsom for påvirkninger, f.eks. i form af fysisk aktivitet og kost. Hvis børn og unge i vækstperioden dyrker intensiv, ensidig træning, øger de risikoen for overbelastningskader.Vækstzonerne findes for enden af de lange rørknogler, eller der hvor muskler og sener hæfter på knoglerne.

Hos voksne findes overbelastningsskaderne oftest i muskel, sene og i overgangen mellem muskel og sene, hvor det hos børn ofte er knogle, senetilhæftninger og vækstzoner der bliver overbelastet og irriteret.

Derfor er det også vigtigt at kende til den risiko og prøve at tilpasse og variere træningen og aktivitet.

Book en tid

Vi behandler

Osgood Schlatter syndrom

Severs syndrom

Forreste knæsmerter

Smerter i corpus hoffa

Forstuvet ankel

De mest almindelige idrætsskader hos børn:

Du kan klikke på linket og læse mere om de enkelte tilstande.

Skade Symptomer Hvad kan I selv gøre?
Osgood- Schlatter syndrom
  • Smerter på knoglefremspringet øverst på skinnebenet.
  • Får dit barn smerter under og/eller efter fysisk aktivitet?
  • Besvær med at sidde med bøjet knæ i længere tid
  • Humper dit barn om morgenen og klager over stivhed og smerter når de kommer hjem fra skole
  • Tiltagende og længere pauser fra sport på grund af knæsmerter.
  • Aftal med din træner at du reducerer belastningen på knæet, det vil sige færre og/eller kortere træninger. I nogle tilfælde fuldstændig pause.
  • Undgå løb, hop og at ligge på knæ.
  • Lav i stedet træning der ikke provokerer smerter, eksempelvis svømning og cykling.
  • Anvend is som smertebehandling.
  • Til trods for hvad lægerne ofte siger, så kan man godt træne og behandle et Schlatterknæ.
Severs syndrom
  • Smerter  på siderne af hælen under og/eller efter fysisk aktivitet.
  • Kendte smerter når du klemmer på siden af hælen.
  • Humper dit barn om morgenen og klager over stivhed og smerter i hæl og fod når de kommer hjem fra skole?
  • Kraftige smerter i hælen ved fysisk aktivitet der belaster hælen
  •  I den periode hvor irritationen af din hæl er akut, skal du reducere dit aktivitetsniveau og kun belaste til  smertegrænsen.
  • Anvend hælkile på ½-1 cm i skoene, det aflaster trækket fra akillessenen i hælknoglen.
  • Individuelt tlpassede såler kan være med til at reducere belastningen på hælknoglen.
  • Anvend fodtøj med god stabilitet og støtte.
  • Lav aktivitet indenfor smertegrænsen. Undgå at løbe og hoppe en periode og i stedet cykle, svømme eller træne på crosstrainer.
  • Når den akutte irritation er væk kan du stille og roligt starte med aktiviteter igen. Påbegynd et styrketræningsprogram så din lægmuskulatur er stærk.
Forreste knæsmerter – patellafemoralt smertesyndrom
  • diffuse smerter i knæet, indvendigt og/eller udvendigt og under knæskallen.
  • Der kan være lille hævelse af knæet.
  • Der er ofte ømhed når man rører langs knæskallens kant.
  • Du kan ind imellem mærke eller høre klik- og knirkelyde fra knæet.
  • Aktiviteter der provokerer smerter vil typisk være løb, trappegang, aktiviteter der involverer belastning på bøjet knæ, knæliggende arbejde.
  • Undgå/reducer smerteudløsende aktiviteter så meget som muligt.
  • Vær aktiv med andre aktiviteter der ikke provokerer dine knæsmerter. Ofte kan cykling udføres uden smerter.
  • Anvend knæbandage der støtter om knæskallen.
  • Brug eventuelt is som smertebehandling.
  • Brug sko med fast hælkappe og god stødabsorbering, eventuelt en svangsøttende sål
Sinding-Larsen- Johansson syndrom
  • Smerter og ømhed i den nederste spids af knæskallen.
  • Smerterne udløses af fysisk aktivitet og er oftest mest generende under og lige efter efter en fysisk belastning.
  • Efter hvile forsvinder smerterne helt i starten, eller aftager ved det længerevarende forløb.
  • Årsagen er små skader i det område, hvor senen fæster sig til knæskals-området, på grund af meget knæbelastende aktivitet.
  • Aftal med din træner at du reducerer belastningen på knæet, det vil sige færre og/eller kortere træninger. I nogle tilfælde fuldstændig pause.
  • Undgå  hop og at ligge på knæ.
  • Ofte giver det ikke de store gener at løbe.
  • Lav i stedet træning der ikke provokerer smerter, eksempelvis svømning og cykling.
  • Anvend is som smertebehandling.

Epiphysiolysis coxae

(afglidning af vækstzonen på ledhovedet i hoften)
  • Pludselige eller snigende smerter i hofte, lyske, lår eller knæ og uden forudgående traume.
  • Smerten øges ved fysisk aktivitet og kan være akut, kronisk eller intermitterende. 
  • Foden holdes ofte udaddrejet for at aflaste.
  • Tiltagende nedsat mobilitet i hoften.
  • Alle epifysiolyser skal kirurgisk behandles
  • Tilstanden ses hos den meget idrætsaktive unge og hos den overvægtlige unge.

Spondylolyse/spondylolistese

  • Spondylolyse er et brud i en del af en ryghvirvel, der giver instabilitet
  • Spondylolistese er forskydning af en ryghvirvel fremad i forhold til den næste ryghvirvel
  • Oftest ondt i nedre del af lænderyggen, og i enkelte tilfælde kan smerterne stråle ned på bagsiden af lårene og ned til læggen.
  • For nogle er smerterne værst, når de går og står op, mens de bedres i siddende stilling. 
  • Forværres ofte i perioder ved idrætsaktiviteter
  • Ved moderat glidning og moderate symptomer bør ryggen skånes for de største belastninger. Barnet bør dog ikke pålægges store begrænsninger i den fysiske udfoldelse.
  • Vedligehold og træn ryg- og mavemuskulatur.
  • Ved større glidning, ved vedvarende smerter eller tegn på nervepåvirkning, er operation at foretrække. 

Tilstandene giver den sjældent symptomer før i ungdomsårene, typisk i 15-19 års alderen. Glidningen har en tendens til at være mest udtalt i perioder med hurtig vækst, især under puberteten.

spondylolyse skyldes oftest en medfødt svaghed i hvirvlens bue. Og spondylolyse er den hyppigste årsag til, at en hvirvel glider i forhold til en anden (spondylolistese). Der er sandsynligvis flere tilfælde af spondylolistese blandt idrætsaktive. Dette kan forklares med, at ryggen under disse aktiviteter bliver udsat for stadige og relativt ekstreme belastninger. Disse belastninger kan bidrage til, at du udvikler en spondylolyse.

 

Book en tid

Der er tendens til at børn tidligt deltager i ”elitemiljøer” og krævende konkurrenceidræt, der stiller store krav til fysikken. Derfor er det vigtigt at der opstilles realistiske mål og begrænsninger, så deres fysisk og lyst til sport ikke påvirkes i den forkerte retning.

Når børn når puberteten ændres mulighederne for at træne styrke og kondition og der giver det mere mening at træne det mere intensivt. For at undgå idrætsskader hos børn, skal man være opmærksom på symptomer fra kroppen, der kan være tegn på, at grænsen for barnets ydeevne er overskredet.

For både børn og voksne, er det vigtigt at finde en balance mellem den belastning vi udsætter kroppen for, og den styrke de belastede strukturer (muskler, sener, knogler) har.
Al træning skal foregå inden for smertegrænsen. Det er således nødvendigt at reducere træningsintensiteten, hvis denne medfører smerter under træningen, smerter om aftenen efter træningen eller smerter dagen efter træningen. Belastning i træningen skal optrappes langsomt, afhængigt at form, så de belastede strukturer kan tilpasse og udvikle sig.

 

                                           

 

Risikofaktorer for overbelastningsskader  og idrætsskader hos børn:

  • Tidlig specialisering (fokus på én sport)
  • Stor træningsmængde
  • Manglende tid til restitution.
  • Stor konkurrence og øget intensitet
  • Træning hele året rundt uden pause
  • Deltagelse på flere hold
  • Pres fra forældre og trænere om deltagelse til trods for ømhed/smerter/udtrætning
  • Vækstspurt, ubalance mellem vækst og styrke
  • Gentagen stress af ledbrusken
  • Tidligere skade

Hvordan kan I selv hjælpe jeres barn hvis de har fået en skade:

Symptomer Før pubertet Under pubertet
Let smerte efter træning og leg og evt. i starten af træningen og legen. Undgå aktivitet/bevægelser der gør ondt i starten af træningen. Fortsæt inden for smertegrænsen. Skal ikke få smerter bagefter. Afhængigt af smerternes omfang nedsættes træningen med 20-30 %. Ømheden skal være helt væk i ca. 1 uge før træningsmængden øges igen. Øg med 10 % om ugen
Smerte i starten af træning/leg, som også er til stede nogle timer efter aktiviteten og ofte næste morgen. Træningen/legen nedsættes så symptomerne ikke er til stede. Undgå konkurrence. Opsøg evt behandler. Gå træningsplanen igennem. Nedsæt træningen med min. 50 %. Undgå konkurrencer. Opsøg behandler.
Smerte under træning/leg, efter aktivitet og dagen efter. Fuldstændig hvile fra udløsende aktivitet. Opsøg behandler. Evt alternative aktiviteter der ikke udløser smerte. Opsøg evt behandler. Fuldstændig hvile i en kortere periode fra den type aktivitet der provokerer generne. Alternativ træning, der ikke medfører ømhed, anbefales. Opsøg behandler.

Behandling af idrætsskader hos børn:

Idrætsskader hos børn og unge behandles bedst med relativ aflastning og justering af træningsmængde og/eller intensitet. I kortere perioder skal smerteudløsende aktiviteter reduceres/fjernes

Det er vigtigt at sætte ind så hurtigt som muligt ved idrætsskader hos børn. Ved hurtig indsats kan skadesperioden være kort, mens for sen indgriben medfører forværring af skaden og længere restitution. Generelt er restitution lige så vigtig som træningen, da det er her kroppen bygger sig op igen og bliver stærkere.

Gode råd til forebyggelse af idrætsskader hos børn:

  • Hold 1-2 dage fri fra din sport hver uge
  • Træningsmængden (træningstid, distance, repetitioner og belastning) må ikke øges med mere end 10 % pr. uge
  • 2-3 måneders pause fra sporten pr. år. Gerne med pause hver tredje måned. I stedet kan der arbejdes med styrke, kondition og koordination som forebyggelse.
  • Dyrk flere sportsgrene, og vent med specialisering til under/efter puberteten. Det øger de motoriske færdigheder, nedbringer risikoen for overbelastningsskader, giver en mere komplet atlet, og tilsyneladende mister disse atleter ikke terræn sportsligt (undtagelser er svømning og gymnastik).
  • Forebyg idrætsskader hos børn og unge ved at træne styrke, udholdenhed og smidighed under og efter puberteten.