Osgood-Schlatter, knæsmerter hos børn
- Har dit barn smerter på knoglefremspringet øverst på skinnebenet?
- Får dit barn smerter under og/eller efter fysisk aktivitet?
- Humper dit barn om morgenen og klager over stivhed og smerter når de kommer hjem fra skole
Så kan det være at dit barn har Osgood-Schlatter sygdom, eller slatterknæ som det også bliver kaldt. Det er en irritationstilstand i knæskalsenens hæfte på skinnebenet og opstår typisk hos aktive børn og unge.
Har dit barn ondt i knæet og har du mistanke om Osgood-Schlatter? Her er hvad I selv kan gøre:
- Aftal med din træner at du reducerer belastningen på knæet, det vil sige færre og/eller kortere træninger. I nogle tilfælde fuldstændig pause.
- Undgå løb, hop og at ligge på knæ.
- Lav i stedet træning der ikke provokerer smerter, eksempelvis svømning og cykling.
- Anvend is som smertebehandling.
- Til trods for hvad lægerne ofte siger, så kan man godt træne og behandle et Slatterknæ.
Hasselager Fysioterapi og Sportsklinik er beliggende i det sydlige Aarhus, tæt på Viby, Tranbjerg og Stavtrup. Bus 1 A kører lige til døren og der er gratis parkering lige udenfor døren. Klinikken har flere dage med udvidede åbningstider, hvor vi har åbent helt til kl 21.30.
Har du mistanke om at dit barn lider af Slatterknæ, kan du nemt booke en tid nedenfor til en undersøgelse og vejledning i hvordan I behandler knæsmerterne.
Gode råd og behandling af Slatterknæ hos Hasselager Fysioterapi
Mange af mine patienter fortæller at de ofte i lang tid ikke kan dyrke deres sport på grund af smerter. Mange har forsøgt flere gange at komme tilbage til sport uden held eller kun i korte perioder. I første omgang er den bedste behandling aflastning af knæet når man har slatterknæ, da smerterne derved ofte ophører eller aftager væsentligt. Aflastningen kan bestå i, at dit barn enten laver mindre idræt eller knap så intens idræt. Hvis dit barn har mange smerter og hævelse, vil det i nogle tilfælde være nødvendigt at holde helt op med at dyrke idræt i en periode.
Der kan opleves tilbagefald og man må i de perioder igen aflaste. I nogle tilfælde kan aflastende tape hjælpe, ligesom der også er nogle der profiterer af indlægssåler i skoene. Hos Hasselager fysioterapi er vi uddannede i tilpasning af såler og har stor erfaring med dette. Derudover kan vi hjælpe med relevant vejledning i forhold til aflastning og behandling i netop din sportsgren og vi kan vejlede i øvelser til dit knæ, hvis det er aktuelt.
Symptomer på Osgood-Schlatter (Slatterknæ)
Smerter og ofte lidt hævelse sv.t knoglefremspringet, tuberositas tibia. Smerterne tiltager typisk ved belastning med løb og hop og varer ved efterfølgende. Mange oplever også besvær med at sidde med knæet bøjet i længere tid. Ved langvarige gener vil knoglefæstet på skinnebenet blive mere prominerende og kan blive så stort, at det generer, når man ligger på knæ. Generne aftager typisk igen når vækstzonen lukker sig.
Årsager til Osgood-Schlatter
Slatterknæ er en irritationstilstand (inflammationstilstand), der rammer knoglefremspringet lige under knæet, hvor knæskalssenen hæfter. I dette område sidder der en vækstzone hos børn og det er den der bliver irriteret. Lidelsen rammer børn, der er i voksealderen, og de fleste tilfælde ses hos børn mellem 9 – 15 år. Ofte vil barnet have haft en vækstspurt op til at generne opstår/forværres. Osgood-Schlatter rammer både drenge og piger. Det er ofte i forbindelse med sport at generne opstår.Knoglefremspringet hvorpå knæskalssenen hæfter, er ikke vokset fast på underbensknoglen i barneårene. Når man dyrker sport eller laver anden aktivitet, hvor man bruger de forreste lårmuskler, eksempelvis løb, hop og fodbold, kommer der et stort træk på knoglefremspringet. Hvis man laver gentagne belastninger, kan man fremkalde en irritationstilstand i området.
Hvad kan du forvente når du booker en tid hos os.
- Hos Hasselager Fysioterapi vil du blive vejledt i hvordan du tilpasser belastningen på knæet og undgår smerteudløsende aktiviteter i en periode, så overbelastningen og smerterne reduceres, samtidig med du fortsætter med at være aktiv.
- Instruktion i øvelser der stabiliserer omkring hofte, knæ og fod. Ofte suppleret med manuel behandling af lårmuskulaturen.
- Træningen vil ofte blive kombineret med indlægssåler og/eller aflastende tape.