Meniskskade

Gode råd og behandling af meniskskade hos Hasselager Fysioterapi.

Meniskene fungerer som støddæmpere og stabilisatorer i knæet.  Der findes en udvendig og indvendig menisk. Den hyppigste skade er på den bagerste del af den indvendige menisk. De symptomer mine patienter hyppigst oplever ved en meniskskade er smerter ved belastning, især ved retningsskift, når de ligger på knæ og når de bøjer knæet. Derudover er der ofte hævelse og kliklyde fra knæet. Dit funktionsniveau er ofte begrænset og du kan ikke de aktiviteter du gerne vil uden smerter.

Har du ondt i knæet? Det her kan du selv gøre for at behandle og træne efter en meniskskade:

  • Ved en nyopstået meniskskade anbefales aflastning, ro, bevægelse indenfor smertegrænsen. Igennem en periode skal man undgå symptomgivende belastninger så meget som muligt.
  • Undgå at vride i knæet, undgå at sidde i hug og undgå knæliggende arbejde.
  • Cykling på motionscykling er ofte en god måde at komme i gang med fysisk aktivitet. Vi ved at mange meniskskader kommer sig helt hen over over nogle måneder.
  • Når det er muligt skal du i gang med træningsprogram så du kan genopbygge styrken og stabiliteten i dit knæ.

Hvis knæet er låst eller hvis generne ikke forsvinder eller reduceres væsentligt i løbet af nogle måneder, kan en kikkertoperation være næste skridt.

Det er altid en god ide at træne styrke og stabilitet af knæet. Kontakt Hasselager Fysioterapi, så vi kan instruere dig i øvelser for din meniskskade. Derudover kan vi vejlede dig i hvordan du lige så stille kan øge belastningen på dit knæ i takt med at du får det bedre.

Symptomer på meniskskade

Der kan være jagende smerter ved bestemte bevægelser og måske følelsen af at der kommer noget i klemme. Hos nogle forværres smerten, når knæet overstrækkes. Knæet kan eventuelt hæve op ved belastning.

Ofte kan man også mærke stikkende smerter i knæet, som forværres ved fysisk belastning og eventuelt klik i knæet. Ved større skader kan der opstå deciderede aflåsninger hvor knæet ikke kan bøjes eller strækkes helt. Du er ofte rigtig øm langs ledlinierne på hver side af knæet.

Årsager til meniskskader.

Meniskskader opstår akut i forbindelse med et kraftigt vrid i knæet, men opstår også efter lang tids slid og overbelastning. Lang tids slid kan gøre menisken skrøbelig, så der kan opstå en skade ved almindelige aktiviteter i hverdagen. Slitage af meniskerne ses hyppigst hos ældre mennesker, hos overvægtige og hos personer, der gennem mange år har haft job eller idræt med stor belastning af knæene. Blandt idrætsudøvere ses det især indenfor kontaktidræt som håndbold og fodbold.

                                                                                                 

Meniskens funktion er primært at optræde som støddæmper i knæleddet. Den tager en del af belastningen fra knoglerne ved gang og især ved løb. De er med til at reducere beastningen af brusken i knæet og giver også en vis stabilitet i knæet. Menisken er en halvmåneformet bruskskive der er placeret udvendigt og indvendigt i knæleddet. Den hyppigste meniskskade er på den bagerste del af den inderste menisk. Det er meget sjældent at vi ser meniskskader hos børn. Den typiske knæskade hos børn er Osgood Schlatter og irritation af bløddelene foran i knæet (forreste knæsmerter).

Skader i menisken kan både være revner i menisken der går på tværs eller på langs, flaps der kan sidde og komme i klemme og skaden kan være så stor at dele af menisken kan ligge og komme i klemme i leddet. Skader i menisken er en af de mest almindelige skader i knæet. Her kan du se en kort video om meniskskader.

 

Hvad kan du forvente når du booker en tid hos os.

  • Hos Hasselager Fysioterapi vil du blive vejledt i hvordan du reducerer belastningen på dit knæ og undgår smerteudløsende aktiviteter i en periode, så smerterne fra menisken reduceres.
  • Du bliver instrueret i øvelser der styrker musklerne omkring knæet og hoften så du er så stærk som muligt. Vi hjælper dig  til at  vende tilbage til de aktiviteter du gerne vil lave. Uden smerter.
  • Træningen kan blive kombineret med indlægssåler og aflastende tape hvis det er relevant. Løs mere om såler her

                                                                                                      

 

Har du en meniskskade, kan vi hjælpe dig. Hasselager Fysioterapi og Sportsklinik er beliggende i det sydlige Aarhus, tæt på Viby, Tranbjerg og Stavtrup. Bus 1 A kører lige til døren og der er gratis parkering lige udenfor døren. Klinikken har flere dage med udvidede åbningstider, hvor vi har åbent helt til kl 21.30.