fbpx

Skader i hofte og lyske

Hofteleddet består af et kugleformet lårbenshovedet og en hofteskål. Tilsammen danner de kroppens største kugleled.

Ledfladerne på lårbenshovedet og hofteskålen er dækket af brusk, der har til formål at nedsætte belastningen i leddet.

 Skader i hofte og lyske

Hofteleddet består af et kugleformet lårbenshovedet og en hofteskål. Tilsammen danner de kroppens største kugleled Ledfladerne på lårbenshovedet og hofteskålen er dækket af brusk, der har til formål at nedsætte belastningen i leddet.

Omkring hofteleddet er der en ledkapsel, der er forstærket med ledbånd på alle sider. Ledkapslen sidder fast på hofteskålen gennem en tyk bruskskive også kaldet en ledlæbe. Ledlæben fæstner hele vejen rundt på kanten af hofteskålen. Den hjælper hofteleddet med at holde kugle-delen af leddet på plads inde i ledhulen og fordeler belastningen på brusken over et større område. Den fungerer desuden som en membran, der giver en tæt overgang mellem lårbenshovedet og hofteskål.

Skader i hofte og lyske er almindelige, både i de yngre år, hvor de som regel opstået efter sport, eller senere i livet hvor årsagen til smerterne ofte er slid. Slidgigt i hoften er en almindelig tilstand, ofte hos lidt ældre mennesker. Typiske gener fra slidgigt, vil være lyskesmerter, igangsætningssmerter,  smerter ved aktivitet og påvirket funktionsniveau.

Skader i hofte og lyske opstår ofte i og omkring bløddelene i hofte/lyskeregionen men kan også stamme fra selve leddet

  • Muskler der fører benet indad
  • Muskler der fører benet udad
  • Muskler der roterer hoften
  • Muskler der bøjer hoften
  • i og omkring den øverste del af lårmusklerne
  • På grund af slid i hofteleddet

En meget almindelig tilstand er også smerter på ydersiden af låret/hoften. Dette kan skyldes overbelastning af sener, muskler og slimsæk i området. Symptomerne vil ofte være murrende smerter på ydersiden af hoften, smerter når du går og løber, smerter når du sidder med benene over kors og når du ligger på den smertefulde side.

Ved for mange gentagne bevægelser i knæ- og hofteleddet, ofte i forbindelse med sport, glider det kraftige senebånd på ydersiden af låret hen over det knoglefremspringet på ydersiden af hoften. Den øgede friktion hen over knoglen, kan medføre inflammation, så tractus iliotibialis fortykkes, og/eller den underliggende bursa trochanterica svulmer op. Når det irriterede/fortykkede senebånd glider hen over knoglefremspringet, kan der fornemmes en pludselig, smuttende, ubehagelig fornemmelse og smerter. Dette kaldes udvendig springhofte og er almindelig blandt skader i hofte og lyske.

Du kan også have en indvendig springhofte. I det tilfælde, er det den den dybe hoftebøjer (Iliopsoas), der springer hen over et knoglefremsping på skambenet. Iliopsoas er hofteleddets stærkeste bøjemuskel. Ved gentagne overbelastninger kan muskelsenen blive irriteret eller inflammeret, hvorved den kan hæve op og ved visse bevægelser smutte hen over et af knoglefremspringene ved bækken eller hofteled.

Lyskesmerter fra musklerne i lysken, opstår ofte hos fodboldspillere og andre idrætsudøvere med mange retningsskift. Disse gener er primært til stede ved aktivitet. Her er symptomerne stivhed og smerter i lysken under og efter løb, smerter i lysken når du sparker til en bold og smerter ved spurt og retningsskift. Nogle gange kan du også have ondt i lysken når du ligger på siden.

Slidgigt i hoften vil ofte give gener i form af igangsætningsbesvær og smerter ved at gå, smerter foran på låret og i lysken, tiltagene dårlig mobilitet i din hofte og din gangdistance  vil blive bliver dårligere og dårligere.

Klik på vores links til højre og læs mere om nogle af de tilstande vi behandler i klinikken.

Har du skader i hofte og lyske ? Hos Hasselager fysioterapi i det sydlige Aarhus, er vi specialister i behandling og træning af alle typer hoftesmerter. Klinikken er beliggende i Hasselager tæt på Viby, Stavtrup og Tranbjerg. Book en tid i klinikken, så vi kan sat dig i gang med øvelser og behandling for dine skader i hofte og lyske.