Træning til hælspore.

Se vores træning til faciitis plantaris, også kendt som hælspore. Vi har samlet 4 effektive øvelser til hælsporer som lindrer smerter og styrker din muskulatur, så du nemmere undgår smerter.
Hvis det ikke hjælper er du selvfølgelig altid velkommen til at besøge os i klinikken og få en grundig undersøgelse og behandling.

Træning til fascitis plantaris (hælspore)- 4 effektive øvelser

Træning til fascitis plantaris, øvelse 1:

  • Sid med den dårlige fod på knæet. Tag fat om forfoden og træk op så det strækker under foden.
  • Masser 10 sek, hold 10 sek pause.
  • Gentag 10 gange 3-4 x dagligt.

 

  

udgangsstilling                                              udførelse

Træning til fascitis plantaris, øvelse 2:

  • Stå ved et bord med vægten fordelt lige på begge ben.
  • Løft dig langsomt op på tæer og sænk dig langsomt igen.
  • Gentag 4 x 6 gentagelser, hver anden dag.
  • Sørg for at have vægten mest på indersiden af foden når du løfter dig op.

 

udgangsstilling                                             udførelse

 

Træning til fascitis plantaris, øvelse 3:

  • Sid med knæet strakt, vristen strakt og elastik om forfoden.
  • Krum tæerne ned i elastikken mens vristen holdes strakt.
  • Lav 3 x 10 gentagelser, hver anden dag.

 

   

Udgangsstilling                                              udførelse

 

Øvelse 4: 

  • Stå med forfoden på en væg.
  • Bøj lidt i knæet så du presser fremad, så det strækker under foden
  • Gentag 3 x 45 sek, 1-2 x dagligt.

 

Irriteret hulfodssene, fascitis plantaris, hælspore. Kært barn har mange navne. Tilstanden er svær at komme til livs og mange døjer med det i måneder til år i svingende intensitet. Ofte vil reduktion af belastning i en periode være medvirkende til reduktion af gener. Derudover kan der være effekt af udspænding af svangsenen og akillessene, indlægssåler i skoene, optapening af fod og ankel, massage af svangsenen. Der kan også påbegyndes styrketræning af de omkringliggende muskler i foden. Typisk vil det være flere af ovenstående tiltag der medvirker til reduktion af generne.

Læs mere om fascitis plantaris/hælspore her

Hos Hasselager Fysioterapi er vi erfarne i behandling af skader i foden, herunder fascitis plantaris, så du vil altid modtage professionel vejledning i øvelser og relevant behandling af din svangsene. Vi vil afklare hvorfor du har fået ondt og hjælpe dig med tiltag der fjerner dine gener. Meget ofte vil såler være en væsentlig faktor til reduktion af diner fodsmerter. Hos os anvender vi Formthotics såler der tilpasses til din fod. Læs mere om såler her. Klinikken er beliggende i det sydlige Aarhus, tæt på Viby, Stavtrup og Tranbjerg. Vi har gratis parkering lige ved døren.

Er du i tvivl om du lider af fascitis plantaris? Andre årsager til fod og ankelsmerter kan være:

Hvis du er i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte klinikken på mail eller telefon, eller booke en tid til en undersøgelse.