Udvendige hoftesmerter
- Har du murrende smerter på ydersiden af hoften?
- Har du smerter i balden?
- Gør det ondt når du går og løber?
- Har du smerter når du sidder med benene over kors og ligger på den smertefulde side?
Så har du muligvis udvendige hoftesmerter der kan skyldes irritation i en række strukturer på ydersiden af hoften.
Har du smerter på ydersiden af lår og hofte? Her er hvad du selv kan gøre:
- Det er vigtigt, at du aflaster det smertefulde område og undgår aktiviteter, der gør smerterne værre.
- Du kan forsøge at stå med vægten fordelt lige på begge ben, gå bredsporet på trapper og undgå at sidde med benene over kors..
- Prøv at undgå at ligge på den smertefulde side og du kan med fordel sove med pude mellem knæene.
- Når irritationen er kommet under kontrol vil næste skridt være at komme i gang med relevant træning for at styrke og stabilisere bækken og hofte.
- Du kan massere og strække senebåndet på ydersiden af låret.
- Se vores videoguide nedenfor til hvordan du træner hjemme. Se træningsprogrammet i tekst og billeder her.
Gode råd og behandling af udvendige hoftesmerter hos Hasselager Fysioterapi:
Udvendige hoftesmerter skyldes en overbelastningstilstand af sener, muskler og/eller slimsæk på ydersiden af hoften. Ofte vil baldemuskulaturen, også kaldet glutealmusklerne, være involveret i problemet. Baldemusklerne består primært af 3 muskler, gluteus maximus, gluteus medius og gluteus minimus. Derudover er der også en slimsæk på ydersiden af hoften der hyppigt kan bliver inflammeret. De fleste af mine patienter beskriver især smerter ved gang, når de ligger og ved trappegang.
Musklernes funktion er primært at stabilisere bækkenet. Derudover er de med til at strække hoften, dvs at føre benet bagud, føre benet ud til siden og lave en udaddrejning i hofteleddet. Slimsækkens (bursa trochanterica) funktion er at mindske gnidningen imellem sener på ydersiden af hoften og knoglefremspringet på ydersiden af hoften.
Genoptræningen af udvendige hoftesmerter tager tid og ofte vil det tage måneder før man er smertefri og i gang med sine normale aktiviteter. For at blive smertefri hurtigt er det ofte en god ide at kontakte en fysioterapeut. Hos Hasselager Fysioterapi vil behandlingen af dine hoftesmerter i første omgang være en vurdering af hvordan du i din dagligdag kan aflaste og eventuelt ændre uhensigtsmæssige vaner. Derefter vil næste skridt være at komme i gang med rolig træning for at styrke muskulaturen og øge stabiliteten omkring bækken og hofte.
Hvad kan du forvente når du booker en tid hos os:
- Hos Hasselager Fysioterapi og Sportsklinik i det sydlige Aarhus, er vi specialiserede i udredning og behandling af hoftesmerter.
- Grundig og professionel undersøgelse og behandling af din hofte.
- Rådgivning i forhold til opstart af træning, træningsmængde og intensitet.
- Vi hjælper dig med at finde årsagen til dine smerter og giver dig værktøjerne til at blive smertefri.
- Klinikken er beliggende tæt på Stavtrup, Viby og Tranbjerg. Du kommer nemt hertil med bus 1A eller bil og der er gratis parkering.
Smerter der kan forveksles med udvendige hoftesmerter:
- Ischiassmerter.
- Slidgigt i hoften.
- Muskelskade i baldemuskulaturen.
- Lændesmerter.
- Ydre springhofte.
Symptomer på udvendige hoftesmerter.
- Det typiske symptom er murrende smerter fra ydersiden af hoften der kan trække ned på ydersiden af låret.
- Stivhed og igangsætningssmerter, som aftager i løbet af dagen ved aktivitet, for så igen at sætte ind sidst på dagen eller hvis du er i ro i længere tid.
- Nedsat styrke i den påvirkede hofte.
- Besvær ved at gå på trapper, op ad bakke og i ujævnt terræn.
- Forstyrret søvn og smerter ved at ligge på siden.
- Udtalt ømhed når man trykker direkte på området.
Årsager til udvendige hoftesmerter.
- Overbelastning af musklerne omkring hoften igennem længere tid.
- Et slag mod området ved eksempelvis et fald.
- Dårlig muskelkontrol som fører til instabilitet omkring bækkenet og overbelastning af muskler og sener.
- Kvinder over 50 år får hyppigere ondt, muligvis på grund af hormonforandringer og et bredere bækken.
- De fleste (sene)overbelastninger er et resultat af et gradvist slid pga. overdreven brug eller ældning.
- Enhver kan få en overbelastet sene, men folk, som særligt laver den/de samme bevægelser igen og igen, i deres job, sport eller daglige aktiviteter, er mere tilbøjelige til at få en overbelastning. Læs mere om akutte og kroniske skader her.