fbpx

Akillessenen er den største og stærkeste sene, vi har i kroppen. Den binder lægmusklerne og hælknoglen sammen og den tillader, at vi strækker og bøjer foden. Akillessenen står tydeligt frem over hælen. Den kan let både ses og mærkes.

Betændelse/inflammation i akillessenen er en irritationstilstand i og omkring akillessenen og dens fæste på din hælknogle. Dette kan skabe kroniske forandringer i senen

Årsager til akillesenebetændelse.

Irritation af akillessenen, achillessenetendinopati, opstår ved gentagne overbelastninger i form af løb og afsæt som, kombineret med manglende styrke eller restitution, kan give overbelastning i læg og akillessene.

Risikoen for belastningsskader af akillessenen stiger med alderen. Tilstanden ses langt hyppigt hos løbere, men i nogle tilfælde ses det også hos folk med lille aktivitetsniveau.

Mennesker med overvægt og platfod kan også disponere til tilstanden, især kombineret med fysisk aktivitet.

Symptomer på akillessenebetændelse.

Ofte vil symptomerne tiltage over tid. I starten vil du ofte opleve igangsætningsbesvær, hvorefter generne vil aftage når man er blevet varm. Efter belastningen vil du så typisk opleve en forværring igen når du er blevet kold. Der vil være udtalt ømhed når man klemmer om senen.

Når tilstanden forværres kan du opleve at generne er til stede hele tiden og forværres ved belastning.

Smerterne vil typisk være lokaliseret til selve senen, men man kan også opleve irritation omkring senehæftet på hælknoglen (akillesseneentesopati) og i den slimsæk der er lokaliseret bag akillessenen (akillessenebursit).

Gode råd og behandling af akillessenebetændelse hos Hasselager Fysioterapi.

Akillessenen heler langsomt, da den har relativt dårlig blodforsyning. Den langsomme heling betyder at senen bliver mere stiv og mindre elastisk som følge af dannelsen af arvæv i og omkring senen. Der kan være små bristninger i senevævet. Derfor kan senen bliver endnu mere modtagelig overfor skader når man belaster, eksempelvis med løb.

Jeg hører ofte at mine patienter har haft skaden længe og ofte i flere omgange, da de provokerer generne hver gang de forsøger at øge belastningen på senen.

I starten kan  man forsøge at reducere belastning og undgå smerteudløsende aktiviteter i en periode, da det typisk er overbelastning der udløser irritationen. Efter en periode kan man langsomt forsøge at bygge træningsmængden op igen.

Ofte ser man nedsat styrke i lægmuskulaturen og  den bedste langsigtede behandling af akillesseneirritation vil være progredieret træning hvor man reducerer smerterne og øger styrken i sene og lægmuskulatur, så de kan tolerere den belastning man udsætter dem for.Træningen kan i nogle tilfælde kombineres med indlægssåler eller hælkiler i skoene.

Træningen er det op i 4 faser som er beskrevet nedenfor.

Fase 1 ( se video ovenfor)

Du er i fase 1, hvis du gennem længere tid har døjet med akillesenesmerter. Dit funktionsniveau er ofte nedsat som du eksempelvis ikke kan løbe.

Fase 1 består kun af én øvelse. Til gengæld er udførslen meget vigtig, da der skal laves en del gentagelser. I første fase handler det om at få aktiveret lægmuskulaturen. Målet i denne fase er at nedsætte og få kontrol over smerten. Øvelsen udføres 3-4 gange dagligt (5×45 sek.).  Fase 1 tager typisk mellem 2-6 uger afhængig af hvor hårdt din akillessene er medtaget. Når der er kontrol over smerterne kan du kan fortsætte til fase 2 når der er kontrol over smerterne. Det betyder, at smerterne ikke er væk, men akillessenen reagerer mindre på belastning end før.

Fase 2( se video ovenfor)

I fase 2 vil det ofte fortsat gøre ondt, men du oplever at smerterne efter aktiviteter, eksempelvis gang og cykling aftager hurtigere end før du gik i gang med træningen. Tidligere oplevede du formentlig at der kunne gå dage inden smerterne var aftaget helt.

I fase 2 er formålet at lægge styrke på musklen. Det gøres gennem øvelserne hælløft og tågang. Træningen består fortsat af øvelsen fra fase 1. Fase 2 varer typisk 4 uger.

Når du er færdig med fase 2 vil du typisk opleve at du kan gå længere ture uden smerter. Der kan måske være dage hvor du slet ikke mærker til din akillessene.Smerterne er helt under kontrol. Måske er du lidt utålmodig efter at genoptage løb eller komme i gang på en eller anden måde.

Fase 3 ( se video ovenfor)

Formålet med fase 3 er at lære at lande effektivt og at vænne muskler og sener til stødbelastning. Du skal fortsætte med at lave øvelserne fra fase 1 og 2, men de reduceres i mængde og programmet tilpasses til de nye øvelser i fase 3. Sport uden stor belastning på muskler og knogler kan ofte genoptages nu, men med en rolig opstart. Det er bedst at lave sport de dage man ikke træner hælløft. Du er i fase 3 i cirka 4 uger.

Hos Hasselager Fysioterapi har vi stor erfaring med behandling og genoptræning af akillessenebetændelse, så du vil altid modtage kompetent vejledning i øvelser og relevant behandling af din akillessenebetændelse. Klinikken er beliggende i det sydlige Aarhus, tæt på Viby, Stavtrup og Tranbjerg. Vi har gratis parkering lige ved døren.