Forreste korsbåndsskade
- Mærkede du et smæld i knæet i forbindelse med skaden?
- Lavede du et vrid indad i knæet i forbindelse med skaden?
- Hævede dit knæ op med det samme?
- Føles dit knæ løst og ustabilt?
- Giver knæet efter når du lægger vægt på benet?
Så kan det være at du har revet dit forreste korsbånd over.
Har du revet forreste korsbånd over? Her er hvad du selv kan gøre.
Hvis du har mistanke om at du har revet dit forreste korsbånd over, er det en god ide at konsultere en læge eller en rutineret fysioterapeut. Ofte vil man ud fra sygehistorien og nogle simple tests kunne konstatere om forreste korsbånd er revet over.
Man vil altid supplere undersøgelsen med en MR-skanning der viser om korsbåndet er revet over.
- I de første par uger efter skaden er det vigtigt at reducere hævelse og normalisere bevægeligheden i knæet.
- Cykling på motionscykel med ingen eller let belastning er en god måde at komme i gang med at bruge knæet.
- Øve dig i at gå med normal vægtbæring på knæet.
- Du kan anvende smertestillende og is på knæet for at reducerer smerter.
- Du skal sørge for at komme i gang med muskelaktiverende øvelser så du reducerer muskelsvindet der kommer efter skaden.
- Efterhånden som funktionen af knæet bliver bedre skal du i gang med genoptræning af styrke og stabilitet af dit knæ igen.
Gode råd og behandling af forreste korsbåndsskade hos Hasselager Fysioterapi.
- Genoptræning er den vigtigste del af behandlingen efter en korsbåndsskade, da den hjælper med at genoprette styrken, bevægeligheden og stabiliteten i knæleddet. Mange vil med den rigtige træning, opnå tilfredsstillende funktion af deres knæ og behøver ikke operation. Typisk vil et træningsforløb vare 5-8 måneder før man er tilbage til en tilfredstillende knæfunktion.
- I nogen tilfælde kan det blive nødvendigt men en operation hvos man indopererer et nyt korsbånd. Hvis man skal opereres er det vigtigt at man har genoptrænet inden operationen så knæet er så stærkt som muligt efter operationen vil der typisk være genoptræning på 9-12 måneder før man er færdiggenoptrænet.
- I forbindelse med genoptræning er det vigtigt at konsultere en fysioterapeut der kan støtte og vejlede dig i dit genoptrænings forløb.
- Se vores gratis øvelser til korsbåndsskader i det tidlige stadie.
Læs mere her om vores specialiserede genoptræningsforløb efter forreste korsbåndsskade hos Hasselager Fysioterapi og Sportsklinik.
Du kan også læse mere om forreste korsbåndsskader ved at klikke på billederne nedenfor:
Viden om:forreste korsbåndsskade 5 myter om forreste korsbåndsskade
Årsager til forreste korsbåndsskade:
- I hvert knæ er der to korsbånd. Det forreste og bagerste korsbånd. Deres primære funktion er at stabilisere knæleddet. De to korsbånd krydser hinanden, og skaber således stabilitet i hver sin retning. Forreste korsbånd hindrer primært skinnebenet i at glide fremad i forhold til lårbenet. Langt de fleste skader er på forreste korsbånd. Det kan blive delvist eller helt revet over hvilket fører til nedsat funktion, nedsat bevægelse og forringet stabilitet af knæleddet.
- Skader på et korsbånd opstår oftest pga. et kraftigt vrid af knæleddet som vist på billedet øverst. Korsbåndsskader ses hyppigt hos personer der dyrker fodbold, håndbold eller stå på ski. Skader på forreste korsbånd opstår typisk ved et samtidigt vrid og en opbremsning eksempelvis ved fodfinter, hurtige retningsskift, fald på ski og landing efter et hop. Skaden kan også ske ved en tackling, men ofte sker skaden uden at andre er direkte involverede.
- Nogle gange er det kun korsbåndet der er skadet men hyppigt ser man også andre skader i knæet som meniskskader, bruskskader og skader på sideledbåndene.
Hvad kan du forvente når du booker en tid hos os:
- Hos Hasselager Fysioterapi og Sportsklinik i det sydlige Aarhus, er vi specialiserede i udredning og genoptræning efter en forreste korsbåndsskade.
- Du vil få en grundig og professionel undersøgelse og behandling af dit knæ.
- Mulighed for et specialiseret forløb hvor jeg følger dig fra start til du er i mål med din træning.
- Du får en højt specialiseret samarbejdspartner der hjælper dig med dine bekymringer og udfordringer så du igen dyrker sport uden begrænsninger.
- Rådgivning i forhold til opstart af træning, træningsmængde og intensitet.
- Vi løfter vi din genoptræning op på et højere niveau så du når dine mål uden at skulle bekymre dig om, om knæet kan holde
- Klinikken er beliggende tæt på Stavtrup, Viby og Tranbjerg. Du kommer nemt hertil med bus 1A eller bil og der er gratis parkering.